Moonwalkers

 

       Rapport indlevering

 

 

  Moon Walkers

 

 

 

 

 

 

 

Kerneværdier

 

Hej. Vi er holdet Moon Walkers! Vi Kommer fra Dyssegårdsskolen 6.A. Vores hold består af Kathrine, Karoline, Rose, Simon, Malte, Liv, Asta, Pernille, Mathias, Malthe og Valdemar. Vi har glædet os rigtig meget til at være med i First Lego League 2018. Vi er debutanter og er meget spændte.

Vi startede med at brainstorme om mulige problemstillinger, der kan ske i rummet. Vi fandt hurtig frem til et problem, sok vi godt kunne tænke os at skrive omkring– mental sundhed.

Vi havde super meget fokus på dette emne, indtil vi havde et opsamlingsmøde med resten af årgangen. Det viste sig at andre også havde om det emne.

Vi brainstormede om forskellige nye emner, og vi fandt to emner, som vi godt kunne tænke os at skrive om, nemlig affaldssortering og vedligeholdelse. Vi sammensatte derfor de to ting ved lidt hjælp, og vores spørgsmål blev så til: ”Hvordan kan man udnytte affaldssortering til at vedligeholde sit bosted i rummet?”

Hvilket konkret indebærer, hvordan vi kan indsamle skrot fra satellitter, og så genbruge det til at vedligeholde den kapsel man bor i på fx: En planet, månen eller en rumstation.

Vi researchede en hel del. Vi fandt frem til en masse viden, og nogle der kunne hjælpe os med at videreføre vores ide. Vi tænkte, at genbrugsstationer ville være gode til at give os information, hvorefter vi skrev en mail til genbrugsstationen. Dagen efter fik vi svar.

Svaret lød på, at de først kunne give os svar om 10 hverdage. Det var ikke brugbart for os, da vi kun havde 10 hverdage til at forberede os. Vi prøvede andre genbrugsstationer, men ingen havde tider. Vi lavede nogle spørgsmål og sendte dem ind.

Vi fik dog ikke svar, men vi kiggede lidt rundt på deres hjemmeside og fandt noget information vi godt kunne bruge.

Vi fandt rigtig mange forskellige virksomheder, der hver især havde prøvet det før på mange forskellige måder. Der var allerede nogen, der havde prøvet noget med et net til at opsamle affald i rummet, som vi gerne ville videreudvikle.

 

  • Vi er et hold: vi har fokuseret meget på, at alle har noget at lave, og at alle føler sig som en del af holdet. Vores samarbejde har også været en meget vigtig ting. Alle skal altid være inkluderet. Det var vigtigt, at vi respekterede hinanden. Vi holdt morgenmøder, hvor vi udnævnte en holdkaptajn, som skulle sørge for, at opgaverne blev løst.

  • Opdagelse: vi var meget ivrige for at få mere information om vores emne og udforske andres ideer.

  • Innovation: Vi søgte på om vores løsning allerede var opfundet. Vi lavede en brainstorm med realistiske og urealistiske ideer. Det brugte vi til at finde en løsning, hvor vi brugte lidt af den løsning med indsamling af rumaffald, som allerede var opfundet.

  • Effekt: vi brugte meget af den viden vi fandt frem til, til at forbedre vores løsning ud, så den kunne blive bedre.

  • Inkludering: Vi har været gode til at respektere hinandens ideer og respektere hinandens behov. Man har også arbejdet med det, som man er god til. Nogen er fx gode til at tegne, andre er gode til at få ideer osv.

  • Teamwork: vi har haft en masse bump undervejs, men efterhånden gik det op for os, at vi var stærkere sammen. I starten var vi meget uenige, men så aftalte vi, at man skulle være positive over for andres ideer og mobiltelefoner kun måtte være fremme i pauser. Det var et rigtig godt møde. Derefter fremstod vi meget mere samlet som hold. Vi har som sagt også haft dage, hvor vores gruppe har været ramt af fravær. Det løste vi, ved at rykke lidt rundt på medlemmerne i vores grupper.

  • Sjovt: vi lagde meget vægt på, at alle skulle have det sjovt samtidig med at vi arbejdede effektivt. Noget andet vi også syntes, var vigtig, var at man havde ordentlige pauser med plads til sjov.

     

Projekt

 

Hensigten med vores projekt:

Vores hensigt med projektet, er at løse problemet med rumaffald. Vi vil genbruge og bruge affaldet, til at vedligeholde rumstationer. Vi mener, at det er en rigtig god ide, fordi det derfor bliver mere sikkert at færdes i rummet. Ressourcerne bliver også udnyttet bedre ved at genbruge. 

Problemstilling: Hvad er et problem og hvorfor?

Problemet er at der flyver over 12.000 objekter rundt i atmosfæren. Det kan være stumper fra satellitter, eller rester fra andre rumfartøjer, der er blevet opsendt fra jorden. Det er et stort problem, hvis der kommer en velfungerende satellit eller raket, der rammes af noget rumskrot. Så går objektet nemlig i en masse små stykker, og derved øges risikoen, for at det også sker for andre rumfartøjer. Det er dog ikke kun i rummet at rumaffald skaber problemer. Rumaffald kan nemlig godt flyve gennem atmosfæren og ramme jorden. Hvor det også kan skabe store problemer, hvis det rammer en bygning eller et menneske.

Hvordan fandt vi frem til problemet?

Efter samtale med Christian (deltager i Mars-One-projektet), som har holdt et foredrag på skolen kombineret med en masse research på nettet (naturvidenskabelige portaler) og i fagbøger, konkluderede vi, at udnytte affaldssortering i rummet var et spændende emne. Det var og et stort ”problem”, som vi kunne finde en mulig løsning på. Det ville jo være meget ærgerligt, ikke at kunne sende flere rumfartøjer op i rummet i fremtiden. Derfor skal der gøres noget ved det nu, ellers vil problemet bare vokse og blive større. 

 

Vores krystalklare spørgsmål:

 

Vores krystalklare spørgsmål er:  Hvordan man kan udnytte affaldssortering til vedligeholdes af sit bosted i rummet?

Hvordan fandt vi frem til løsningen?

Da vi skulle finde en løsning, startede vi med at kigge på om det allerede var opfundet. Der havde været forsøg på at løse problemet, men ingen af forsøgende havde været succesfulde eller haft et gennembrud. Efter vi havde fundet ud af at der havde været forsøg, kiggede vi på, hvordan de havde prøvet at løse problemet. Da så vi, at der var nogle, som havde prøvet på at lave et rumfartøj, hvor det skulle indsamle skrald. De indsamlede skraldet ved at sprede et net ud, og lukke sig igen rundt om skraldet. Derfor tænkte vi, at vi kunne prøve at arbejde videre på den ide. Et af problemerne ved denne løsning var at det hverken var bæredygtige eller særlig effektivt. vi tænkte at ideen med stålnettet var god, men hvordan kunne vi gøre det mere effektivt? Vi brainstormene og kom frem til om en magnet kunne være en løsning. Vi talte med Morten, som er fysik lære på dyssegårdsskolen, og ved en masse om rummet. Vi præsenterede ideen med magneten for ham, og han kendte godt til problemet med rumaffald. Han synes at det var en god ide, og ville meget gerne hjælpe os med at udføre ideen, da han vidste en masse om elektromagneter. Vi tænkte at det kunne være en god ide at bruge en elektromagnet, da man selv kan justere kraften på dem.  

 

Løsning: hvordan tror i at problemet kan løses?  

Da vi havde været hos Morten kom vi frem til en løsning. Det er et slags rumfartøj, med magnet og net. Den bliver skudt ud af rumstationen, og hænger i en meget stærk, lang og tyk snor. Så trækker elektromagneten affaldet ind i nettet, og derefter over til rumfartøjet. Efter affaldet er blevet trukket ind til den, bliver det bragt tilbage til rumstationen. Der kan man så genbruge det, og bruge det til vedligeholdelse af rumstationen.

  

Konklusion tror det er en bedre metode end den nuværende.

Vi mener at vores endelige løsning har forbedret de løsninger der har været før. Der har nemlig været mange andre forsøg på løsninger, men ingen har været succesfulde. forskellen er, at vi har gjort det mere bæredygtig. Da det ikke skal brænde op i atmosfæren ligesom mange andre løsninger vi har set, vi har tænkt os at udnytte affaldet mere, og rumfartøjet kan bruges flere gange.

Det her er nogen af de forsøg på løsninger der har været fx:

Net:

Der er blevet sendt et net op med en britisk satellit i rummet ved navn Removedebris. Dette skulle indsamle en masse rumaffald. Denne ide virkede fint, men vi har tænkt os også at sætte en elektromagnet i det så det bliver mere effektivt.

Harpun:

Der er blevet sendt en halvanden meter lang harpun op i rummet der skal skydes ud fra et rumfartøj, den skal dog brænde op i atmosfæren. Dette er en fin ide men vi mener vores ville fange mere. Vores er desuden også mere bæredygtig, og brænder ikke op. 

30 tons tungsten:

Der er et forskerhold som har udtænkt en plan, hvor de vil sprøjte tonsvis af metallet tungsten ud i et bælte omkring Jorden 900-1100 km oppe.                                                                                                                                  Ekstra fakta: Raketterne vil sprede de 20-30 tons tungsten omkring 1100 km oppe – lige præcis lidt højere end rumskrotlaget. Herfra vil støvet sprede sig og skabe en skal af støvpartikler, som tyngdekraften vil begynde at trække tættere og tættere på Jorden. Denne ide er ikke afprøvet endnu, så vi ved ikke hvor godt den ville virke. 

Metalkabel:

Et forsøg på at rulle et 700 meter langt kabel ud fra et transportfartøj fra ISS er slået fejl Fakta: Ideen var ellers rigtig interessant: Udstyr alle rumfartøjer med et knap 1 kilometer langt kabel, der kan rulles ud i rummet. Når fartøjet har udført sin opgave, bliver der givet signal til at rulle kablet ud. bliver der sat strøm til, og Jordens magnetfelt vil få fartøjet til at komme ud af kredsløb og brænde op i atmosfæren. Dette blev dog en fiasko da der slet ikke skete noget da de skulle rulle kablet ud.

Fordelen ved vores er at vi kører på naturlig energi, dvs. solceller, så vores batteri kan oplade sig selv på en miljøvenlig. måde.  Vi håber at denne løsning ville kunne hjælpe astronauter, når de udforsker rummet.            Kilder:

                        Information.dk         Gentofte kumune                          Lærere fra dyssegårdsskolen

                            Videnskab.dk        Illivid.dk                                            Hjernekraft.org

                        Nyheder.tv2.dk        clioonline/geografifaget.dk      Ink.dk

 

                                                           Markedsføring

Vores produkt er en opsamler af skrald i rummet som vi har valgt at kalde NETTI ONE

 

  • Hvorfor svæver der skrald rundt i rummet? Der svæver skrald rundt i rummet fordi fx NASA sender satellitter op. De svæver alle sammen rundt i kredsløb, med forskellig hastighed og derfor sker det ofte, at to støder på hinanden. De bliver derved til tusinder af små stykker.

     

     

  • Hvorfor er dette et problem? Det er et problem fordi, at når man en dag finder en løsning på at bo i rummet, er det meget problematisk at det flyver så meget skrald rundt som faktisk bare ødelægger hele rummet. Og det er allerede et problem nu, når man drager ud på en mission i rummet.

                                                                                                             

Det er blandt andet NASA´s ansvar, at der svæver satellitskrot rundt oppe i rummet, og derfor har vi valgt at sælge og markedsføre vores produkt til dem, da de er potentielle købere.

 

Vi har lavet en miniature model af NETTI ONE, som skal være den der får NASA til at forstå og mærke fysisk, hvordan vores projekt er. (Det er også vores hensigt at lave en miniature model der virker præcis som den rigtige NETTI ONE, så de potentielle købere kan se hele processen når den skal indsamle skraldet fra rummet)

 

Vi vil gerne lave en brochure, som kan vise NASA hvordan NETTI ONE fungerer trin for trin og, hvordan den ser ud. Brochuren og miniaturemodellen skulle gerne kunne sælge NETTI ONE til NASA.

Vores målgruppe er Astronauter, forskere, teknikere og NASA.

NASA vil købe vores produkt fordi at skrald i rummet er et stort problem, og det er vigtigt at få så meget som muligt fjernet derfra – og kan anvendes til vedligeholdelse.

En anden ting vi vil gøre for at få verden til at se vores NETTI ONE er, at få medierne ind i projektet så de kan lave reklame for os osv. Derfra kan alle involveres i, hvordan og hvorledes vi har tænkt os at NETTI ONE skal fungere.

 

Når vi indgår et samarbejde med NASA vil vi have at alle forstår og sætter sig ind i vores projekt, så der kan arbejdes så effektivt som muligt. NASA´s uddannelse i teknologi vil samarbejde med vores teknologi og vores viden. NASA´s udannede arbejder ud fra vores ide og vores informationer, da det er os der er eksperterne på området.

           TEKNOLOGI-OPGAVE

  1. INDLEDNING

    I femte klasse, var vi på ungdomsskolen, hvor vi lærte programmer i LEGO Mindstorm. Vi har brugt de sidste 2 uger på at bygge og programmere, vores robot Lille Pumpe.

  1. ROBOTTEN

    Robotten er bygget med tre hjul, to foran og et bagved. Den har to motorer, en i højre side og en i venstre side. Den har en plade bagpå, som den bruger til at kalibrere op af en væg. Den har en form for arm i forenden, der kan bruges til at løfte og skubbe ting. Vi har valgt at bygge robotten simpelt, da vi ikke har haft brug for at bruge fx lyssensorer.

  1. STRATEGI

    Vi har valgt at løse i alt seks forskellige opgaver. De hedder, M01, M03, M04, M05, M10 og M13. Vi har valgt at løse dem, fordi de er ikke for svære, de ligger ikke så langt fra basen, men de giver stadigvæk gode point. Det er en god strategi at løse dem der er tæt på basen, fordi det tager kortere tid, og chancen for at robotten kører lige er større. 

    Vi har valgt at fravælge, M02, M06, M07, M08, M09, M11, M12, M14 og M15. Vi har valgt ikke at løse dem fordi, de er for kompliceret. De ligger langt fra basen, man skal bruge særlige værktøjer, som er svære at bygge og få til at virke. Så det er for risikabelt at bruge tid på noget hvor sandsynligheden er lille for at man for point. 

    Vi har løst M03 og M04 i samme kørsel, fordi de ligger tæt på hinanden, og derfor oplagte, at løse sammen i en kørsel.

    Vi har ikke valgt at bygge noget på der kan bruges i flere forskellige opgaver, da vi ikke kunne finde på nogle ideér, nok også ville være for svært.

  1. VÆRKTØJER

    I M10 skal man skubbe til skyderen i de rigtige tempo, for at den ender med at vise grøn. Vi har bygget to skubbe arme, som kan skubbe til skyderen. Hvis den skubber for hårdt viser den hvid, men hvis den skubber for blødt så bliver den på brun, som den startede på. Derfor er det meget vigtigt at den kører meget langsomt og præcist.

     I M01 skal man skubbe en minevogn af det orange spor, hvorefter den så køre ned i bunden af de andre spor. Derfor har vi valgt at bygge denne arm. Den er bygget så den kan løfte op ad, men den er også bygget simpelt. Den består af i alt syv LEGO klodser. Den sidder på siden af en anden trække arm, som der bliver brugt i M05. 

     

  1. PROGRAMMERING

  • Mathias

    Vi har valgt programmere i LEGO Mindstorms EV3 Education (Elev Version).  Det var det program, vi følte vi kendte bedst og var bedst introduceret til. Det fungerer via blok programmering hvilket gør at vi slipper for at skrive i kodesprog. Vi har arbejdet med programmeringerne, ved at starte med at lave et program, og så kørte vi, og justerede, og kørte, og justerede. Efter rigtig mange kørsler og justeringer. Fandt vi endelig den perfekte programmering. Vi har brugt rigtig meget tid på det. 

  • Malthe

    Den sejeste og fedest programmering, må helt klart være, programmering der får robotten til at køre med fuld fart og smadre igennem hegnet i M04. Vi klarede det ved at sætte en forplade på forenden, og så programmere den til at køre med 100 i hastighed, og så kunne vi godt få den til at køre over krateret og igennem hegnet. Den sværeste programmering, er når robotten skal skubbe til skyderen i M10, for at den lyser grøn. Den er den sværeste fordi, hvis den skubber for hårdt så viser skyderen hvid, men hvis den skubber for blødt bliver den på brun, som den startede på. Den var virkelig svære at få til at fungere, men vi klarede det ved at: ved at kalibrere oppe af væggen, så vi kan være sikre på at den køre lige langt vær gang, og så skubber den det samme sted skyderen

    Forbindelsen med Bluetooth har virkelig styrket forbindelsen rigtig meget. Det betyder at den ene kan stå oppe ved banen, og den anden kan side med computeren nede ved arbejdsbordet. Det har virkelig gjort en god og stor forskel, for vores arbejde.