På turneringsdagen kæmper holdene om priser i alle kategorier, og ikke mindst om den eftertragtede Champions-pris!

Men den største præmie er dog den glæde og læring, det engagement og de venskaber, man møder på en turneringsdag.

Projektprisen

Denne pris går til det hold, som gennem deres arbejde viser, at de virkelig har forstået årets tema til fulde. Holdet har identificeret en aktuel problemstilling, og der lægges vægt på innovative løsninger. Selve præsentationen vurderes også af dommerne, og kreativitet og engagement er lige så vigtige elementer som det faglige.

 

Vægtning i forhold til FLL Champion-prisen: 25 %

  

Teknologiprisen

Denne pris går til det hold, som på flere områder har udviklet en enestående robot. Vigtige elementer er innovativt design, programmering, strategi, pålidelig konstruktion, funktionalitet og brug af gode værktøjer til at løse robotopgaverne. Holdet vurderes på baggrund af den tekniske præsentation. I forbindelse med teknologipræsentationen skal holdet præsentere/demonstrere deres konstruktion, program og strategi. Holdet skal medbringe en pc/Mac, så de kan vise og forklare dommerne et af de programmer, de har designet.

 

Vægtning i forhold til FLL Champion-prisen: 25 %

____________________________________________________

Priserne bedømmes i hver kategori af dommerne. De laver deres bedømmelse baseret på et udleveret scorekort. Scorekortene kan findes her.

Robotkørslens 1. og 2. præmie

 

1. præmien går til det hold, som har flest point sammenlagt i to finalerunder, og 2. pladsen går til det andet finalehold.

 

Vægtning i forhold til FLL Champion-prisen: 25 %

Kerneværdiprisen

Denne pris går til det hold, som viser, hvordan kerneværdierne

har spillet en vigtig rolle i deres arbejde med FLL. Vigtige stikord er samarbejde, engagement, respekt, inkludering og organisering.

 

Vægtning i forhold til FLL Champion-prisen: 25 %


Vejlederprisen

Vejlederprisen er en «Judges award»:

Vejledere inspirerer deres hold til at yde deres bedste, både individuelt og sammen. Uden vejledere ,- ingen First Lego League. Denne pris går til en vejleder, som via god ledelse og vejledning viser gode eksempler på brugen af kerneværdierne.

Vægtning i forhold til FLL Champion-prisen: 0 %


 

 

IMG_0187x
pokal

FIRST® LEGO® League Champion

Hvor de andre priser vindes af de hold, som har været bedst i en bestemt kategori, går den største pris til det hold, som samlet set er stærkest i alle kategorierne til sammen.

 

FLL Champion-prisen går til det hold, som på en entusiastisk måde viser, hvor sjovt, tilgængeligt og værdifuldt teknologi og naturvidenskabelige fag er, og med deres stærke indsats på alle områder opfylder visionen for FIRST LEGO League.

 

Vinderen af FLL Champion inviteres til at deltage i den skandinaviske finale